tak for de sidste breve. Jeg er er glad for denne nyoptagede kommunikation. Fængslet, som vi er begyndt at kalde det her, er hårdt og vi kappes altid om de sidste dråber fra den glødende brændevin, men De ville kunne lide livet her. Det er enkelt, man skal aldrig tænke, kun på sit næste træk, kun på sig selv. Vi er alle indforståede og det er jo som bekendt det vigtigste - det er hvad tiden har vist mig. Hundene løber frit omkring (som de eneste), nogle brokker sig over disse gøende spraglede eksistenser som kun er deres egen herre.
Når dette sker, griner jeg lidt og klør mig i skægget, og tænder min pibe. Den er forresten meget nyttig her, ingen af de andre har set sådan en før, nogle har ikke engang lugtet eller smagt røg, det er hvad jeg kalder uvidenhed - hva?
Jeg ryger fra morgen til aften. Det er et show for de andre, de elsker at se min pibe og mit ansigt forsvinde væk bag den tykke røg, så ved de jeg kan ånde frit, de ved det, men ingen tør prøve, siger jeg dig.
nå nå arbejdet kalder min ven.
Håber snart at høre fra dig.
din ven og sammensvorne
X
