.
Som altid ved fuldmaane moedtes vi, paa kanten af broen til din himmelske sang og bevidsthed.
Du var fuld, som altid, jeg var ogaa fuld, som altid.
Vi havde ikke vaeret sammen siden vi indledte den store jagt paa maanens tabte sloer. Dine oejne funklede denne julinat, og vores aander floej os ud af munden hastigt reciterende vores rygmarvs inderste poesi.
Du havde fundet det, sloeret.
Saadan sejlede vi afsted paa de lysende maaneblonder, indtil vi stod i flammer og fandt os selv, i vores oejnes yderste spids.
