kom nu inaktive hanaber!

kom nu inaktive hanaber!

kom nu inaktive hanaber!

det er ikke en poetik. = sammendrag.

mvh.

nu vil jeg gøre noget andet.

i dag gider jeg ikke.

i morgen gider jeg heller ikke eller måske gider jeg.

jeg er grøn eller rød eller sort eller lilla eller hvid.

jeg er muligvis en lille smule guddommelig. jeg tror måske mest jeg er

dødelig. domdødelig?

kedelig. kødelig.

i aften skal jeg bare spise og sove. måske tænke på dyr eller maskiner eller aber.

jeg ved godt jeg skriver desperat for desperate.

men ikke i aften. ikke nu i hvert fald.

jeg vil forholde mig afventende til natten og mågerne og beats'ne.

I aften tror jeg ikke jeg vil kigge nogen i øjnene. højest en fremmed.

min forsamling forkynder ro.

hiv sejlene ned.

tro ikke på jehova.

sov sødt neobeatnikkere i mine kroppes haver.

jeg håber i finder skygge for den bagende måne.

VI... 4? mere. vi. jeg.

VI fremskynder djævlen og al hans væsen
– Processen –
VI er levende i en kreds.
Som kreationister skaber vi liv i øjnes spil
For galleriet. for det er vel der kræfterne skal
Lægges. Tiden har hos os mange farver.
Det er vinden der bærer tiden frem.
Det er vinden der i lilla nuancer bærer
vores tid frem. Vinden puster tiden op
til andet end dødens dimension.
VI er en kreds et kollektiv. forenede.
Farvestrålende.
Frugtbare. som op i satan.
VI har døden spredt som blomsterstøv over vore hjerner.
.Vores hjerter banker afsted.
VI læser livets og drømmenes safter for
Hinanden i vores mørke tilrøgede kamre.
Sindene kommer i et væk. orgamse. orgamsekramper
Er vores brændstof. VI er ikke satanister.
HVOR LÆNGE SKAL VI SLIBE VORES KLINGER.

Mine øjne falder i. og vores tid er ikke mere. mit jeg er stadig flere dog.

ny... blod... smuk...

6000

rype

sejl

. kjoler

. emblem

. blod

mund

sol

hæld

krampe krampe krampe

sekstusinde... Rype... Sejl...

guillotine

guillotine guillotine

krampe

sminke blod hår sminke hårdt blødende.

jeg har økser i ærmerne

skyder med spillekort

ingen stave

ingen tryllestave

men magi menes muligt. medansvarlige måber

ikke forberedte

smiler de til stjernerne

det er det højeste

eller ingen tro.

Jeg vil bare danse nøgen rundt i en evig ekstase af Norsk electro-punk.
"I ran into her on computercamp" med sveden dryppende fra mine armhuler og pikken stående i en 80 graders vinkel ud fra min krop.

Hvorfor skulle jeg lyve over for mig selv? jeg kommer til at ende mine dage i et badekar fyldt til randen med sperm og miraclewip, mens nationens skarpeste fisser
kysser mine fødder.

Nu flyder det

Det hele flyder

det er ikke en storm jeg

er bare ikke helt med

Mit naive barn.

Mit naive barn.

Ses der sådan på min person?

Er man naiv i denne verden, hvis man har det om jeg?

Hvis man har set alt ondskab udspringe fra ens eget centrum, set alt ondskab med ens unge øjne.

Stadig troende på det bedste i os alle, samlede.

Er man da naiv?

Har man da et godtroende, umodent syn på det man kan, og burde opnå ved at være i live?

Enten har i ikke set, følt, hørt, smagt, smertet verden som jeg.

Uden denne viden, om skæbnens dystreste konsekvens, er det klart, at i, ser på mig som for følsom og naiv til livet, når det egentlig er jer der er de sande naive, forblindede teenagere og umodne voksne i tomme kroppe.

Eller værre.

I har set, følt, hørt, smagt, duftet, smertet verden som jeg, og vendt ryggen til.

I jeres skræk ved synet af livets ondeste kvalmende smil, har i vendt øjnene ind i jer selv, forfalsket jeres eksistens, forfalsket og forgiftet menneskenes historiske stolthed, og dennes skrøne om det gode.

I er de uvinde.

I er de dumdristige.

I er de naive mennesker uden lyst til at lære.

Uden lyst til at nikke og tage imod sorgen ved vores alles største fejl, uden lyst til at føle stoltheden ved at handle på det der skal handles på.

I kan gemme jer i jer selv. I kan gemme jer bag materialismen og populismen.

Så vel, socialismen som liberalismen, ja, alle ideologiernes forskruede grene, alle styresystemernes svækkende kasser, med deres falske tryghed, og misledende hvisken.

Gem jer, så vel, bag mig, som jeg har gemt og beskyttet mig selv bag jeres falske liv.

Men livet vil være det samme.

Den bitre smag forsvinder aldrig fra jeres bagerste dybeste lag, medmindre, i løfter hovedet og tage i mod det ægte. Tager imod mig.

Vi har mistet troen på hinanden i vores liv, og vi har mistet troen på os selv i andres.

Livet er absurd og kvalmt.

Men det betyder ikke at vores handlinger skal være det samme.

Så kald mig bare et naivt barn.

En samfundssvaghed. En ulykkelig sjæl, blandt alle jer lykkelige egoister.

Men jeg ser i gennem jer, hver dag, hvert sekund, og jeg mærker jeres frygt.

Mine øjne vil snart brænde jeres inderste tanker frem, dem vi alle lever vores liv for at skjule.

Dér, vil jeg mærke jeres hjerter hamrer jer til døde, ved det nye syn på livet, med dennes kvalmende døde ansigt.

Dér, vil i forstå, at i, har smilt hele jeres liv, et smil, uden betydning.

Følt en glæde, uden følelse.

Fortalt en løgn uden en sandheds eksistens.

Levet et liv uden betydning.

Dér, vil i forstå, at kun sammen. Kun fælles, kun med kærligheden til livet blandt andre, blandt fælles fjender af det at være i live, kan vi finde en vej ud af den grå, massive tåge af intet, som truer med kvæle os, hvert øjeblik, og finde en vej til det bedre, ægte, sande naive liv i al dens skønhed.

Så kald mig bare naiv.

Men i det mindste er jeg ægte naiv, og ægte naiv er vel bedre end falsk alvidende?

Som naiv, er den eneste måde jeg kan, og vil leve mit liv, den eneste måde, hvorpå jeg kan beholde mit håb om mening, ved jeres og min, så vel, fødsel som død.

Den eneste mulighed jeg har, for at finde en mening ved alt det grå imellem disse to kontraster.

Og ja; kald du det bare et liv hvis du vil.

Mit naive barn.

Diffust omvendt, du ved,

En splittet sjæls syn, er det ægte?

En såret sansning af verdenen.

Mit ægte liv jeg søger, fordrejes af min mistro. Mit ambivalente tilhørsforhold, kvalmer og ryster alt.
Intet er tilbage, eller var det der fra starten?

Min mening er mit onani. jeg rør mig selv, til verden kommer.
skaber liv, i længsel på, efter krigens smerte lammer. larmer jeg mig ind igen, og ser verden omvendt levende.

En tanke. Jeg tanker mig op til liv