blikfang

dig: nogle gange kunne det være sjovt ikke at have nogen krop.

mig: tænk hvis man ikke havde nogen krop.

dig: men det er satme lidt besværligt somme tider. Jeg ville kigge lidt mere tror jeg.

mig: mere end nu? men hvordan?

dig: det er et spørgsmål om tillid. Ligesom tresserne.

mig: poesi? uden krop?

Vi sidder og kigger op i skyerne

dine blikke rækker ikke så langt

dette undrer mig

dette er jo bare endnu et

landskab med utrolige

myter

dig: dette er jo bare endnu et landskab med utrolige myter.

...

dig: dette er jo bare endnu en opsætning, eller det vil sige jeg håber

vores hornhinder mødes lige nu.

Jeg kaster mig ned i håb

om at ramme dig

lige i skødet

men

jeg stikker ikke

jeg ligger endnu engang grinende

med ansigtet mod græsset

fundamentalisme

review

preview

overview

interview

bare ignorer dette udsving forårsaget af fortvivlelse i det grålige skur mod kysten med alle dens falsetter forevigt igen og det hele puttet på toppen

.



man kunne sige Dada og blive fri og glinsende men det ville kræve readymakes og andre finurlige opdagelser og tildragelser
jeg siger lige lidt Dada men det er også ret nemt
sig hej hej hju klooon klæ klæs kras kras kras
ikke også Dada
eller Papa
eller alla
eller Mama
eller Dana
eller nana
eller lala
lalalalalalalalalalalalalalalalalalala

sådan lidt

jeg tænkte engang på alt muligt og alt muligt kom frem jeg var meget betaget af skønhed og ordet Hjemland engang puttede jeg det Hjemland i en bøtte og kastede den lidt fra hånd til hånd hvorefter jeg lavede en bule i siden på bøtten der var lavet af tin og så vendte jeg den på hovedet det var tydeligt at se at Hjemland var kommet ud af den faste form og jeg vidste ikke helt hvilket ben jeg skulle stå og jeg tænkte videre over det nogle timer og derefter lagde jeg mig ved siden af Hjemland og åndede det i nakken så Hjemland altid vidste at jeg var i dets nærhed og Hjemland skånede da også mig for yderligere rystelser denne nat men dagen efter tænkte jeg at jeg ville rode lidt igen og fandt i Hjemland en garntrisse jeg viklede ud og kastede et helt forkert sted hen og det var altså sådan at Hjemland og jeg begyndte at operere uden pauser og andre små tegn i overfladen

.brugbart tilbageblik måske og andre ting der skygger

.









jeg har gravet et hul
ligesom Drain og de andre
jeg er nået ret langt ned
jeg kan se solen somme tider når den vandrer
jeg driver dagene
nu
ligesom Mac og de andre

hullet hullet hullet

jeg tror aldrig jeg når
ned til
kinesernes fødder.

---





Jeg tænker den ligger hos dig nu. Det næste spadestik og/eller trappetrin.
Jeg blunder lige lidt.

Jeg har det med at komme for sent til alting, for tiden.....
Jeg mener, alt hvad jeg laver for tiden er hastværk...

Jeg kan ikke finde den tid der skal til...

Men du ved lige så godt som mig at det handler om prioritering..

og selvfølgelig vil jeg til hver en til prioritere dig højest...

Det er jo trods alt din skyld at jeg er hvor jeg er idag...