lørdag

jeg er taet paa en oerken

:



aeslerne
mumlende traekker deres sidste spejbillede med tusind liter safter spaendt til det yderste paa de traette ryghvirvler der ikke laengere hvirvler ivrigt omkring i store symphonier af spark og bevaegelse men slumrer resignation til deres uendelige krumninger i taarernes draaber siver det langsomt ud
spejlbilledet



mennesket










.