Kære S
Men Jeg er så bange. Hvis mine mågers skrigen bliver dine, min afgrund fundet. Hvis jeg ikke er alene i det farverige mørke, hvad ændring vil det gøre, hvilken betydning, kan to fortabte have på intet?
Du må finde din egen kirkegår, dit eget hellige tempel af absurd normalitet. Mit er korrupt, lige så ægte som den verden vi flygter fra.
Når du finder din afgrund, din psykotiske åbenbaring, råb til mig fra din plads, og jeg vil kaste mig i dine arme.
Først der, kan vi finde hinanden, finde verden. Guide hinanden igennem det kaos som vores øjne brænder vores fælles hjernetråde med.
Jeg er ikke altid, kan ikke være, altid.
Men Jeg ved du prøver at finde mig, altid.
Som ingen anden.
Jeg tager din hånd, næste gang.
Jeg elsker dig S.
