forestil dig dette scenarie:

Du har været fuld...meget fuld. dagen før idag.

Nu er du ikke så fuld længere.
Nu har du bare lidt ondt i maven.

Du befinder dig et sted i Danmark.
i en halvstor by.
lad os bare sige Odense.

Du ved hvor grim Odense normalt er.
Så du bliver overrasket over den by der møder dig, da du træder ud af døren.
Det er ikke din dør.
Du kender knap nok dørens ejermand.
Alligevel har du taget dig det privilegium, at benytte dig af den uden at informere dennes Retmæssige ejermand.

Du retfærdiggører dette over for dig selv, ved at pointere at det er meget tidligt på morgenen, og at du jo nødigt skulle vække andre end dig selv...

Du lister altså ud af døren og ud på gaden.

Du kommer nu i tanke om, at du dagen inden i en brandert hoppede i et springvand og at dine sko derfor er gennemblødte.

Så du må fortsætte barfodet.

Det passer dig fint.

Du passerer en tank.

Du beslutter dig for at gå ind.

Det er en "SHELL" tank.

Du har altid haft et specielt forhold til "SHELL".
Det er ligesom om "SHELL" er lidt bedre end alle de andre tanke.

Det er i hvert fald indstilling du bærer rundt på den her morgen.

Det er ikke svært at beslutte dig for hvad du skal bruge dine sidste penge på.
Det står faktisk helt klart, nu når du betragter papskiltet der hænger foran dig:

"MORGEN TILBUD: 2 SNEGLE OG EN KOP KAFFE 20,-"


Du går hen til kassedamen, der efter fynske standarter er yderst nydelig, og beder om et morgen tilbud.
Og det er præcis hvad du får. Det begynder at gå op for dig hvorfor du så godt kan lide "SHELL".





Nu går du så, barfodet, igennem gaderne kl. 08:00 om morgenen.
Med en kop kaffe og en snegl mellem læberne.
solskinsvejr.

På vej hjem.

Og livet føles bare så let.