,
kunne man
ikke
ikke
forelske sig
i et sådant momentum af et vejr, der bringer bjergene
i en forfatning der mest af alt minder om
krystal
der hvor du sprænges
i et usigeligt syn
af velvære
og kulden bider
bider
dybe mørkeblå sår
i huden
der for længst
blev fejet ind under
gulvtæppet
hvem der bare kunne klare sig med vinger der stadig frøs og tog til i omfang sådan at mine mekanismer også blev til i
medrivelsens navne
