Jeg har været fyldt med alt muligt de sidste dage. Men det har ikke været specielt konstruktivt.
For første gang i lange tider har jeg rent faktisk haft flere lange tankerækker om bl.a. politik eller jeg skulle måske sige samfundsstrukturer, men også andre ting. fx. noget med hvad jég gerne vil...
Men det dræber mig en lille smule. Jeg har især tænkt meget over mit, nu mere eller mindre, offentlige output til denne verden. Jeg har sådan set analyseret det til hudløshed, og det skulle man tro var godt, men det dræber mig lidt. Det stopper tingene lidt.
Det må for alt i verden ikke stoppe dette her, eller skulle jeg sige verden her må for alt det ikke stoppe...
Eller et eller andet.
Jeg skriver oftest om lidenskab og jeg har haft lidenskab så det drev ud af min hjerne, men nu har jeg, lige pludselig, puttet det tilbage i min hjerne og tænkt og vendt og drejet det. Det er sku forsvundet drenge. og piger. og andre med køn.
Jeg må sige; jeg er låst nu.
Lidt indspist i mit eget kød.
Det flyder ikke længere.
Jeg spiser dødt og råddent kød.
Jeg har fået en rigtig bog i virkeligheden. Den har en særdeles god og beskrivende titel; Død Tid.
Sådan går det vel også nogle gange?
Der sker så meget.
Jeg har fundet ud af én ting!
Vi skal organisere os mindre og i mindre sammenhænge.
Vi må indtil videre droppe tanken om at være sammen alle sammen og gøre noget for hinanden alle sammen. Vi må eje mindre først.
Eje os selv lidt mere.
Når vi er mange kan den enkeltes moral tage en slapper, for sidemanden har sikkert styr på det - ikke?
Eller hvad med nej?
Jeg tænker kun selv her - ikke?
Godt så tænk lidt selv.
I må undskylde jeg røg vist lidt ud af en tangent. Der er mange ting her, jeg ved, jeg godt kan lide. Jeg prøver at huske på dem det næste stykke tid.
Sådan kan det gå.
Der sker jo også nye ting rundt omkring.
Kærlig Hilsen
