tirsdag

hunde og deres ejere og hundeejernes besøgende.





"jeg er et kogehovede, eller en
hyperventilerende-hvirveloppiskende-ris- højtsvævende-gævt kæmpende
Luftkastelsbygger om man vil." Det siger folk altid min hund.
hver eneste gang, de besøger mig.
- Min hund hører, som du nok har regnet ud, til slagsen af hunde man kan fortælle alt til -
"Den lytter bare."
"Ikke andet."
siger de.

De ved ikke jeg har installeret en superkompatibelaltopsnærpendeutroligsandhedssøgendeallestedsnærverendeminimicronano
mikrofon.
I det halsende
halsbånd.
Hunden er en paphund
med påklistret kaninskin
d.
Jeg smiler altid til mine øjne
lige når de begynder
min hjerne sender signalstoff(e)er
ud i mit nervesammenbrydende .ystem
.

Det slutter.
Vi går sammen ud i den nyvågnede morgensol
og titter til hinanden...
Vi ler.
Vi fortsætter.
Vi er
ler.
Solen stopper med at danne spyt.
Vores kirtler tørrer også ind.

Vi plasker billeder ind i vores baghoveder
og snorker dem ud på virkelighedens hvide vægge.