Jeg har det sgu da fint nok med det hele.

Der er ikke noget dér.

Intet der

kradser kriller klør klumper

kurrer knaser

knækker

.. ha ha ha. undskyld.

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedop ognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

hvem der ikke kunne finde et mellemrum.

et øjebliks flugtfrahverdagensåatsige

no more analyzing shit!

jeg hader
det såkaldte
googleanalytics




_JEG ER JO_FORHELVEDEHELVEDEFORHELVEDEFOR_GOOGLE/EGO

kære dig,

tak for de sidste breve. Jeg er er glad for denne nyoptagede kommunikation. Fængslet, som vi er begyndt at kalde det her, er hårdt og vi kappes altid om de sidste dråber fra den glødende brændevin, men De ville kunne lide livet her. Det er enkelt, man skal aldrig tænke, kun på sit næste træk, kun på sig selv. Vi er alle indforståede og det er jo som bekendt det vigtigste - det er hvad tiden har vist mig. Hundene løber frit omkring (som de eneste), nogle brokker sig over disse gøende spraglede eksistenser som kun er deres egen herre.

Når dette sker, griner jeg lidt og klør mig i skægget, og tænder min pibe. Den er forresten meget nyttig her, ingen af de andre har set sådan en før, nogle har ikke engang lugtet eller smagt røg, det er hvad jeg kalder uvidenhed - hva?

Jeg ryger fra morgen til aften. Det er et show for de andre, de elsker at se min pibe og mit ansigt forsvinde væk bag den tykke røg, så ved de jeg kan ånde frit, de ved det, men ingen tør prøve, siger jeg dig.

nå nå arbejdet kalder min ven.

Håber snart at høre fra dig.

din ven og sammensvorne

X

varsomt

ligger

mine øjne

på det

stadig dugvåde

græs

børnene leger som kun børn kan lege

omkring mig

er intet

andet

skrig og skrål

og mine øjne er kun lige faldet

ned

jeg er hjemme. ca. bl.a.

-

Jeg er hjemme.

det var et godt stræk.

det sidste.

denne.

gang.

jeg er hjemme.

jeg er hjemme.

jeg har tænkt meget på digte og kunst.

snakket om det.

nu er jeg hjemme.

jeg har snakket om lidt politik.

jeg har nikket mange gange.

nikket på sprog jeg ikke kender.

indgående. altså.

sovet på sprog jeg kun famler mig omkring.

i.

tygget på sprogrester der var ligegyldige. så at sige overflødige.

jeg er hjemme nu.

sproget kender jeg stadig.

ikke så godt.

famler.

til stadighed.

men jeg kender tegnene.

ca.

og forkortelserne.

bl.a.

-

Jeg havde dårlig mave.
her i fredags altså.
der hvor jeg skulle have været ham der den sjove.

det fungere ligesom ikke med dårlig mave

jeg har mistet lysten til dig.

måske har det hele tiden bare været indbildning.

jeg vil ikke engang diskutere det.
DET ER SOM DET ER.


men det er ikke fordi det hjælper på noget.

Jeg ville bare undskylde min opførsel.
det var bare en form for kådhed der sprang op i mig.
det var ikke min mening.
slet ikke.
jeg skider næsten aldrig på hovedbanen
men når jeg endelig ved sjældne lejligheder gør det.
så for den også alt hvad mine indvolde kan præstere.
ha.

så.
så. nu sker der noget.

svedige kvinder med vådt slasket hår.

de er sikkert lige kommet ind fra en cykeltur i regnvejr.

de har aldrig sagt mig noget.
eller rettere de virker faktisk lidt frastødende på mig.

jeg er ikke sikker på om det er godt eller dårligt.
altså det hele.
det er som om ingen rigtig aner hvad de har gang.

jeg forestiller mig en jagt scene i københavn.
Det må være den ultimative orgasme, at slå et andet menneske ihjel.

som om de ikke har lyst til at deltage.
ja altså være med.
alle træder på jorden som om den er lavet af glas.

hvor kommer vi hen på den måde?

...ja spørg ikke mig.

Kaos

Døde mus ligger for mine fødder

Ansigtet i spejlet vil ikke genkendes

Fornemmelsen af at være fortabt har opslugt rummet

langsomt fortæres jeg af tusinde stille skrig

Længe ligger jeg og lytter

Tæller alt i cirkler

Kaster mig, bæres

Flyver videre i lange træk

Debatterende forveksles alt i mit indre

Med tegn på sygdom

jeg mærker alt

min stemme fanget bag tremmer

striberne sluger alle mine piller og kaster dem op

pegende på jer

hvornår?

Hvem?

Silhuetterne er der

Hvori er hjertet?

Fortællingerne fortælles

Hvori er hjertet?

Skrig!

Og du vil miste

Græd!

Og du vil miste

Lev

Og du vil dø

jeg er taet paa en oerken

:



aeslerne
mumlende traekker deres sidste spejbillede med tusind liter safter spaendt til det yderste paa de traette ryghvirvler der ikke laengere hvirvler ivrigt omkring i store symphonier af spark og bevaegelse men slumrer resignation til deres uendelige krumninger i taarernes draaber siver det langsomt ud
spejlbilledet



mennesket










.

flydende i fugerne i fluerne i korpulerer i uendeligt

0


Braendemaerke i
elleve sukkende
kaerligheder
i
heden kendes ingen brandsaar, jeg er en ond metaphor/megafon
i den klumpende parring
sdans
skjult bag
din
yndige
pandebrask

julinatjulinatjulinat

.


Som altid ved fuldmaane moedtes vi, paa kanten af broen til din himmelske sang og bevidsthed.
Du var fuld, som altid, jeg var ogaa fuld, som altid.
Vi havde ikke vaeret sammen siden vi indledte den store jagt paa maanens tabte sloer. Dine oejne funklede denne julinat, og vores aander floej os ud af munden hastigt reciterende vores rygmarvs inderste poesi.

Du havde fundet det, sloeret.

Saadan sejlede vi afsted paa de lysende maaneblonder, indtil vi stod i flammer og fandt os selv, i vores oejnes yderste spids.

blikfang

dig: nogle gange kunne det være sjovt ikke at have nogen krop.

mig: tænk hvis man ikke havde nogen krop.

dig: men det er satme lidt besværligt somme tider. Jeg ville kigge lidt mere tror jeg.

mig: mere end nu? men hvordan?

dig: det er et spørgsmål om tillid. Ligesom tresserne.

mig: poesi? uden krop?

Vi sidder og kigger op i skyerne

dine blikke rækker ikke så langt

dette undrer mig

dette er jo bare endnu et

landskab med utrolige

myter

dig: dette er jo bare endnu et landskab med utrolige myter.

...

dig: dette er jo bare endnu en opsætning, eller det vil sige jeg håber

vores hornhinder mødes lige nu.

Jeg kaster mig ned i håb

om at ramme dig

lige i skødet

men

jeg stikker ikke

jeg ligger endnu engang grinende

med ansigtet mod græsset

fundamentalisme

review

preview

overview

interview

bare ignorer dette udsving forårsaget af fortvivlelse i det grålige skur mod kysten med alle dens falsetter forevigt igen og det hele puttet på toppen

.



man kunne sige Dada og blive fri og glinsende men det ville kræve readymakes og andre finurlige opdagelser og tildragelser
jeg siger lige lidt Dada men det er også ret nemt
sig hej hej hju klooon klæ klæs kras kras kras
ikke også Dada
eller Papa
eller alla
eller Mama
eller Dana
eller nana
eller lala
lalalalalalalalalalalalalalalalalalala

sådan lidt

jeg tænkte engang på alt muligt og alt muligt kom frem jeg var meget betaget af skønhed og ordet Hjemland engang puttede jeg det Hjemland i en bøtte og kastede den lidt fra hånd til hånd hvorefter jeg lavede en bule i siden på bøtten der var lavet af tin og så vendte jeg den på hovedet det var tydeligt at se at Hjemland var kommet ud af den faste form og jeg vidste ikke helt hvilket ben jeg skulle stå og jeg tænkte videre over det nogle timer og derefter lagde jeg mig ved siden af Hjemland og åndede det i nakken så Hjemland altid vidste at jeg var i dets nærhed og Hjemland skånede da også mig for yderligere rystelser denne nat men dagen efter tænkte jeg at jeg ville rode lidt igen og fandt i Hjemland en garntrisse jeg viklede ud og kastede et helt forkert sted hen og det var altså sådan at Hjemland og jeg begyndte at operere uden pauser og andre små tegn i overfladen

.brugbart tilbageblik måske og andre ting der skygger

.









jeg har gravet et hul
ligesom Drain og de andre
jeg er nået ret langt ned
jeg kan se solen somme tider når den vandrer
jeg driver dagene
nu
ligesom Mac og de andre

hullet hullet hullet

jeg tror aldrig jeg når
ned til
kinesernes fødder.

---





Jeg tænker den ligger hos dig nu. Det næste spadestik og/eller trappetrin.
Jeg blunder lige lidt.

Jeg har det med at komme for sent til alting, for tiden.....
Jeg mener, alt hvad jeg laver for tiden er hastværk...

Jeg kan ikke finde den tid der skal til...

Men du ved lige så godt som mig at det handler om prioritering..

og selvfølgelig vil jeg til hver en til prioritere dig højest...

Det er jo trods alt din skyld at jeg er hvor jeg er idag...

>> To Mennesker På En Strand <<

---

fuck dig. og alt hvad du er.

hvad ed re rt edr rd es ed sr edr es edre seds edr

alfabetet:

a

b

c

d

e

f

g

h

i

j

k

l

m

n

o

p

q

r

s

t

u

v

x

y

z

æ

ø

o

...

JEG HÅBER IKKE AT DU BLEV FORNÆRMET, SUR ELLER KED AF DET...

DA JEG SÅDAN LUKKEDE VORES SAMTALE NED OG LOGGEDE UD PÅ EN SÅ PLUDSELIG OG AGGRESIV MÅDE...

MEN JEG ER BARE IKKE I SNAKKE HUMØR FOR TIDEN...

DER ER IKKE NOGET GALT..

DER ER BARE NOGET VED JER, DER GØR MIG SYG...

OG SPECIELT DIG...

JEG VED IKKE HVAD DET ER, MEN JEG BLIVER HELT KVALM VED TANKEN OM DIG..

BEGYNDER AT RYSTE...

BARE LIDT..

MISFORSTÅ MIG IKKE...JEG KAN SKAM GODT LIDE DIG...JEG MENER JEG KAN FAKTISK RIGTIG GODT LIDE DIG...SÅDAN RIGTIGT...DU ER "THE REAL THING" DU GØR MIG LYKKELIG BÆBÆ ....

Men samtidig er der noget uopnåeligt ved dig...

4 hvordan kan du li dem?? 3

små og bredde eller store og smalde..

c Skal det være os to? c

Eller er du for konform?

sku jeg spørge fra nogen...

du tænker for meget.

nej jeg ved snart ikke....

det behøver ikke være din skyld.

Bare glem det...

Uh baby, time to deliver...

Det Var Bare Fis og Gas og Røg. undskyld.

undskyld.

Nej jeg mener det.

undskyld.

måske ikke så meget.

du ved.

Jeg eksperimenterer.

eller jeg flyder bare.

eller jeg skyder bare. Jeg aner intet.

Det må betragtes som lys.

Skyd mig.

Undskyld mig. Men jeg har i lang tid haft lyst til at skrive disse ord:

rend mig

stolp op derude

see ya...

hyggeaften i sensommer solnedgang på stranden med flotte babes - du ved.

BLÆNDVÆRK

DYSFUNK.

SUNSHIP

MALING

KROM

KARRUSSEL

KASTE

KNIRKE

KNEPPE

KNUSE

NYE VERDNER I GRUS.

Hilsen

Jeg er en farende sjæl-

den i vilden sky

strangulerende min samvittighed

Jeg er taktfast i rubatofantasisme

phantom

smerten

i

mine

folder

volder

...

Fantastisk fortabte vilde abesjæl

Forrygende fabulerende Henrykt

til misrøgt

af Viden og Verden omkring

Mig.

Jeg er pisse farlig

uvurderlig

forstyrrende

filantropisk

formand

bagmand

forfra igen

bagfra på tværs

fyld op

fald ned

skrub af

fis ud.

UmuligkropUmuglig

De vildfarne sjæle

De vildfarne sjæle flyver op omkring mig.

I forskellige takter danses livet ud.

Hurtigere og hurtigere til tiden går i stå.

De vildfarne sjæle sænker sjældent farten, ser sig aldrig tilbage.

Bag dem er der kun intet..

Jeg elsker deres bevægelser.

Desperation, de er faret vild, de har glemt mig, glemt deres endelige.

De vildfarne sjæle blander sig formerer sig i smuk harmoni, i den absurde dans.

Deres korte kor, synger smukke salmer om lyst, om glæde og sorg.

Deres hænder klapper når alt går i hak, når euforiens skærer alt over.

Deres salte tårer tørrer hvert et hjerte op, hver en sjæl som har mistet takten i denne absurde dans.

De vildfarne sjæle lever.

De knasende knoglers usynlige anatomi 2- del.

Sandsigersken slikker blodet af mine knogler,

Suger marven ud.

Mine knogler knækkes som nøddeskaller

Ved det mindste vindstød.

Så jeg hopper og håber at hullet aldrig ender.

At tiden aldrig vinder det endelige slag,

At jeg som flyvende udødelig kan finde min ro i livet.

Aldrig har jeg været så bange

Som dengang de slukkede lyset

Så bange at jeg intet mærkede i tusinde år

Indtil det en dag blev tændt.

Uden jeg vidste det, så jeg verden igen

Og følte for de tusinde års smerte.

Følte så meget, at jeg til sidst følte intet igen

Jeg venter på at tidevandets røde dråber rammer, og slikker mit kranie,

Så mine hjerneceller kan slippe ud

Et huld vokser, og på et sekund er jeg fortæret

Vægtløs og gennemsigtig blandes mine farver til frygt

Og jeg maler videre.

Overblikket blinker som jeg

Og går i sort

Med åbne øjne er jeg tryggest,

Men med lukkede er jeg i fred.

Danser med indvolde og knogler hængene ud af min mund

Og med øjne i nakken går jeg på jagt

Efter jer som ikke passer ind

Eller omvendt.

Helhedens billede spalter alt i tre.

Den sidste i sort, den første i sorg,

Den tredje i tågen.

De fletter sig sammen i mit hoved til diffuse kvaler,

Til intet.

Til alt det, som ikke er virkeligt

Som det burde være

digt

rosenblade

dufter

ikke

til

fred

dufter

til

kød

hænger

brændt kød

æder

luft

med stinkende tænder.

JEG MÅ NU BETRAGTES SOM VÆRENDE TILBAGE.

budget måske.

Jeg har været fyldt med alt muligt de sidste dage. Men det har ikke været specielt konstruktivt.

For første gang i lange tider har jeg rent faktisk haft flere lange tankerækker om bl.a. politik eller jeg skulle måske sige samfundsstrukturer, men også andre ting. fx. noget med hvad jég gerne vil...

Men det dræber mig en lille smule. Jeg har især tænkt meget over mit, nu mere eller mindre, offentlige output til denne verden. Jeg har sådan set analyseret det til hudløshed, og det skulle man tro var godt, men det dræber mig lidt. Det stopper tingene lidt.

Det må for alt i verden ikke stoppe dette her, eller skulle jeg sige verden her må for alt det ikke stoppe...

Eller et eller andet.

Jeg skriver oftest om lidenskab og jeg har haft lidenskab så det drev ud af min hjerne, men nu har jeg, lige pludselig, puttet det tilbage i min hjerne og tænkt og vendt og drejet det. Det er sku forsvundet drenge. og piger. og andre med køn.

Jeg må sige; jeg er låst nu.

Lidt indspist i mit eget kød.

Det flyder ikke længere.

Jeg spiser dødt og råddent kød.

Jeg har fået en rigtig bog i virkeligheden. Den har en særdeles god og beskrivende titel; Død Tid.

Sådan går det vel også nogle gange?

Der sker så meget.

Jeg har fundet ud af én ting!

Vi skal organisere os mindre og i mindre sammenhænge.

Vi må indtil videre droppe tanken om at være sammen alle sammen og gøre noget for hinanden alle sammen. Vi må eje mindre først.

Eje os selv lidt mere.

Når vi er mange kan den enkeltes moral tage en slapper, for sidemanden har sikkert styr på det - ikke?

Eller hvad med nej?

Jeg tænker kun selv her - ikke?

Godt så tænk lidt selv.

I må undskylde jeg røg vist lidt ud af en tangent. Der er mange ting her, jeg ved, jeg godt kan lide. Jeg prøver at huske på dem det næste stykke tid.

Sådan kan det gå.

Der sker jo også nye ting rundt omkring.

Kærlig Hilsen

Til alle

Kære Emma.

Undskyld for alle de gange jeg har talt ned til dig. Det er ondt, dumt og unødvendigt.

Jeg vil fremover prøve at være meget opmærksom på det, for jeg føler, at det er en stor brist ved min karakter. Jeg forfalder så ofte til diskret nedladende kommentarer og svar hvis jeg bliver irriteret eller forstyrret af, at du eller andre ikke forstår eller tænker tingene ligesom jeg. Sådan skal det selvfølgelig ikke være.

Jeg vil gerne ændre på det. Jeg ved ikke om jeg kan, men du må meget gerne hjælpe mig ved at gøre mig opmærksom på, når det sker. Jeg ved, du forstår.

Kærligst

Din ven

De knasende knoglers usynlige anatomi.

Jeg brækker mine knogler op gang på gang jeg åbner mine øjne.

Så med poser af titanium om halsen render jeg rundt.

Og sejler med de syv dødssynders vinde i ryggen, på de flotteste skibe

Skabt af mit eget skelet.

Rev min arm af, men du ville ha min fod.

Skrev et digt i blod, men du vil kun ha min sæd.

Kaldte mit liv meningsløst,

Og du slog mig..

Jeg lever slidt.

Snittet og slebet ned, for at en dag

At få en ny krop

Med titaniums laminering, leveret og kreeret af mine organer,

Stressende arbejder min hjerne

For at få plads.

Kaster mig selv for løvernes fødder.

Lader dem æde mig levende imens jeg kysser deres poter.

Slår til sidst i desperation men for sent.

Hvor er mine arme

Klippede mit liv ud af himlen den dag jeg blev født

Gravede efter helvede men fandt kun gråt.

Råbte og skreg efter tegn på det der manglede

Manglede i alt jeg så.

Jeg brændte resten væk

for at leve i intet.

Slangerne hiver, hviner og hejser

Mig op til de store, der, hvori alt bliver til hvidt

Knoglemasserne af det om en gang var

Det som aldrig bliver igen

Tabt i tusinde hvide stykker foran mit skelet.

Levner levende liv på de glubske gribbes sletter

Græder over de gylpede rester med misbehag men ægte

Saver deres afkom over og graver dem ned i jorden

For sjov

jord er du kommet til jord skal du blive

Hadet er sorgen

som en glat ål slimer jeg mig igennem dens bølger

for at kunne nå op må jeg springe tusinde skibe i stykker

skærer dem med mit spidse skelet gnaver dem over med mine rug tænder,

jeg tænder lys for alle de andre fangede fisk i havet

Jeg savler over sorg.

Afsked

Idag tager jeg afsked.

Idag kigger jeg op på loftet fra min seng og ringer til hende.

Det bliver nok svært.

Men ok.

Hver dag er en kamp.

Det føles ret dårligt

men faktisk ret godt

Jeg lever

Jeg råber op

Siger noget

Markerer begyndelsen

Fordærver enden

Lad os nu sammen ride vestpå ud mod den flammende røde horisont

Med vores flotte cowboystøvler og trofaste stråhatte

leve i nuet.

Min kæreste er en bjørn

I morges drømte jeg, at min kæreste fortalte mig, at hun var en bjørn og at vi derfor ikke kunne være sammen længere.
Hun jagtede mig rundt i Københavns gader.
Jeg tror nok blandt andet Christianshavn.
Da jeg kom tilbage til min lejlighed i drømmen, var der en rude der var smadret og dækket til med sorte plastiksække gaffa-tape.
Det var meget uhyggeligt, og jeg var fortvivlet.

Da jeg vågnede lå min kæreste i mine arme, og jeg krammede hende meget hårdt og længe fordi jeg var så lettet over, at hun ikke var en bjørn.

Jeg har læst på nettet om hvad det betyder når ens kæreste siger, at hun er en bjørn i en drøm. Det er ikke rigtig til at finde ud af.
Jeg tror det er noget med at der er en fare for, at noget i vores forhold går galt.
Jeg tror det har noget med mig at gøre.
Det er en fare der jagter mig, ligesom hun gjorde.
Eller måske rettere en fare jeg flygter fra.

Jeg flygter fra noget.
Det gør mig lidt bekymret.
Jeg må snakke med hende.
Jeg gør det på søndag, om morgenen.

Koldsved

Titusind ravne river mig i stykker indefra

det kan være fucking ligemeget nu hvordan jeg ser ud udenpå.

Tog min tillid, kærlighed og respekt og smed den bevidst ind i en andens pik og derefter op i hende selv.

Følelseskold.

...

Ligeglad

...

Ignorant

...

Slipper afsted med det hele.

Hun er alt og intet.

Et kæmpe spark i maven hver gang jeg overraskes over at det er hende jeg snakker med. 2 år, numero uno, og stadig ikke en skid medfølelse. Jeg kan ikke kapere det. Jeg dør tusind gange per. sekund hver gang billederne hersker i mit sind om natten.

Min fornuft er værdiløs og min sjæl findes ikke.

Godnat

I nat vil prøve at flygte.

Man kalder mig for æstetikeren

SÅ

MANGE

GANGE

FØR

har jeg prøvet det.

det er svært. svide skært.

mine tanker farer hensynsløst rundt.

fine fanker farer fensynsløst fundt.

jeg kan sgu ikke lige finde ud af det.

håber det her vil lukke mine øjne for nu.

eller rettere åbne dem måske.

jeg ved du kalder, jeg hører dig.

jeg er bare igennem en hård tid lige nu.

håber dette har været et bjæf midt i ulvenes hylen!

Kærligst .

Tåget

Tilbage men tåget. Er det hvad jeg kan forvente, er det det som forventes.

Måske smerten er vejen, lever vi alle i den.

Lever vi alle i forskruede perceptioner, forvrængede billeder.

Jeg lever med billeder, det er sikkert, de er mit liv.

Måske er mine bare for foranderlige, for hoppende, ikke flydende.

Mine billeder er alt og intet, som jeg er alle og ingen.

Er det virkeligt, eller virkeligt nok til at være normalt.

Eller er jeg stadig psykotisk?