Jeg har det sgu da fint nok med det hele.

Der er ikke noget dér.

Intet der

kradser kriller klør klumper

kurrer knaser

knækker

.. ha ha ha. undskyld.

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedop ognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

opognedopognedopognedopognedopognedopognedopognedopogned

hvem der ikke kunne finde et mellemrum.

et øjebliks flugtfrahverdagensåatsige

no more analyzing shit!

jeg hader
det såkaldte
googleanalytics




_JEG ER JO_FORHELVEDEHELVEDEFORHELVEDEFOR_GOOGLE/EGO

kære dig,

tak for de sidste breve. Jeg er er glad for denne nyoptagede kommunikation. Fængslet, som vi er begyndt at kalde det her, er hårdt og vi kappes altid om de sidste dråber fra den glødende brændevin, men De ville kunne lide livet her. Det er enkelt, man skal aldrig tænke, kun på sit næste træk, kun på sig selv. Vi er alle indforståede og det er jo som bekendt det vigtigste - det er hvad tiden har vist mig. Hundene løber frit omkring (som de eneste), nogle brokker sig over disse gøende spraglede eksistenser som kun er deres egen herre.

Når dette sker, griner jeg lidt og klør mig i skægget, og tænder min pibe. Den er forresten meget nyttig her, ingen af de andre har set sådan en før, nogle har ikke engang lugtet eller smagt røg, det er hvad jeg kalder uvidenhed - hva?

Jeg ryger fra morgen til aften. Det er et show for de andre, de elsker at se min pibe og mit ansigt forsvinde væk bag den tykke røg, så ved de jeg kan ånde frit, de ved det, men ingen tør prøve, siger jeg dig.

nå nå arbejdet kalder min ven.

Håber snart at høre fra dig.

din ven og sammensvorne

X

varsomt

ligger

mine øjne

på det

stadig dugvåde

græs

børnene leger som kun børn kan lege

omkring mig

er intet

andet

skrig og skrål

og mine øjne er kun lige faldet

ned

jeg er hjemme. ca. bl.a.

-

Jeg er hjemme.

det var et godt stræk.

det sidste.

denne.

gang.

jeg er hjemme.

jeg er hjemme.

jeg har tænkt meget på digte og kunst.

snakket om det.

nu er jeg hjemme.

jeg har snakket om lidt politik.

jeg har nikket mange gange.

nikket på sprog jeg ikke kender.

indgående. altså.

sovet på sprog jeg kun famler mig omkring.

i.

tygget på sprogrester der var ligegyldige. så at sige overflødige.

jeg er hjemme nu.

sproget kender jeg stadig.

ikke så godt.

famler.

til stadighed.

men jeg kender tegnene.

ca.

og forkortelserne.

bl.a.

-

Jeg havde dårlig mave.
her i fredags altså.
der hvor jeg skulle have været ham der den sjove.

det fungere ligesom ikke med dårlig mave

jeg har mistet lysten til dig.

måske har det hele tiden bare været indbildning.

jeg vil ikke engang diskutere det.
DET ER SOM DET ER.


men det er ikke fordi det hjælper på noget.

Jeg ville bare undskylde min opførsel.
det var bare en form for kådhed der sprang op i mig.
det var ikke min mening.
slet ikke.
jeg skider næsten aldrig på hovedbanen
men når jeg endelig ved sjældne lejligheder gør det.
så for den også alt hvad mine indvolde kan præstere.
ha.

så.
så. nu sker der noget.

svedige kvinder med vådt slasket hår.

de er sikkert lige kommet ind fra en cykeltur i regnvejr.

de har aldrig sagt mig noget.
eller rettere de virker faktisk lidt frastødende på mig.

jeg er ikke sikker på om det er godt eller dårligt.
altså det hele.
det er som om ingen rigtig aner hvad de har gang.

jeg forestiller mig en jagt scene i københavn.
Det må være den ultimative orgasme, at slå et andet menneske ihjel.

som om de ikke har lyst til at deltage.
ja altså være med.
alle træder på jorden som om den er lavet af glas.

hvor kommer vi hen på den måde?

...ja spørg ikke mig.

Kaos

Døde mus ligger for mine fødder

Ansigtet i spejlet vil ikke genkendes

Fornemmelsen af at være fortabt har opslugt rummet

langsomt fortæres jeg af tusinde stille skrig

Længe ligger jeg og lytter

Tæller alt i cirkler

Kaster mig, bæres

Flyver videre i lange træk

Debatterende forveksles alt i mit indre

Med tegn på sygdom

jeg mærker alt

min stemme fanget bag tremmer

striberne sluger alle mine piller og kaster dem op

pegende på jer

hvornår?

Hvem?

Silhuetterne er der

Hvori er hjertet?

Fortællingerne fortælles

Hvori er hjertet?

Skrig!

Og du vil miste

Græd!

Og du vil miste

Lev

Og du vil dø

jeg er taet paa en oerken

:



aeslerne
mumlende traekker deres sidste spejbillede med tusind liter safter spaendt til det yderste paa de traette ryghvirvler der ikke laengere hvirvler ivrigt omkring i store symphonier af spark og bevaegelse men slumrer resignation til deres uendelige krumninger i taarernes draaber siver det langsomt ud
spejlbilledet



mennesket










.

flydende i fugerne i fluerne i korpulerer i uendeligt

0


Braendemaerke i
elleve sukkende
kaerligheder
i
heden kendes ingen brandsaar, jeg er en ond metaphor/megafon
i den klumpende parring
sdans
skjult bag
din
yndige
pandebrask

julinatjulinatjulinat

.


Som altid ved fuldmaane moedtes vi, paa kanten af broen til din himmelske sang og bevidsthed.
Du var fuld, som altid, jeg var ogaa fuld, som altid.
Vi havde ikke vaeret sammen siden vi indledte den store jagt paa maanens tabte sloer. Dine oejne funklede denne julinat, og vores aander floej os ud af munden hastigt reciterende vores rygmarvs inderste poesi.

Du havde fundet det, sloeret.

Saadan sejlede vi afsted paa de lysende maaneblonder, indtil vi stod i flammer og fandt os selv, i vores oejnes yderste spids.