Fuck

Sendt til tælling igen. igen. for mange, hvor mange endnu?

Smager blod, men føler mig aldrig levende. Han slår og slår.

Jeg rammer hver gang, præcist som en kirurg, men skader kun mig selv.
Så jeg skader mig selv i stedet. igen og igen. Med kniv med sværd med ild, men skader kun mig selv. Igen.

Hvor mange gange endnu?

Jeg flygter i bil i båd i fly i løb. Men når jeg ser i spejlet, sender han mig til tælling igen. Når jeg gir op, beder om nåde, kastes jeg tilbage.

På rad og række bægers jeg ind i ringen.

Hepper huer, græder. Ler. Mens jeg står og danser om min egen skygge, min egen overmand, Med blodet sprøjtende til alle sider. De slikker mit blod, og brækker det op. Ånder min frygt, og sukker lettet.

Han slår og slår.
For mange gange endnu.

Sendt til tælling

Fra S til S

Kære S

Men Jeg er så bange. Hvis mine mågers skrigen bliver dine, min afgrund fundet. Hvis jeg ikke er alene i det farverige mørke, hvad ændring vil det gøre, hvilken betydning, kan to fortabte have på intet?

Du må finde din egen kirkegår, dit eget hellige tempel af absurd normalitet. Mit er korrupt, lige så ægte som den verden vi flygter fra.

Når du finder din afgrund, din psykotiske åbenbaring, råb til mig fra din plads, og jeg vil kaste mig i dine arme.

Først der, kan vi finde hinanden, finde verden. Guide hinanden igennem det kaos som vores øjne brænder vores fælles hjernetråde med.

Jeg er ikke altid, kan ikke være, altid.
Men Jeg ved du prøver at finde mig, altid.
Som ingen anden.
Jeg tager din hånd, næste gang.

Jeg elsker dig S.

berøring ikke nødvendig. kun i det der er indenfor huden.

Til S

kære S

vil du rive mit hjerte ud

presse det

få det til at dryppe og pumpe voldsommere

du må gerne spytte på det.

Kære S

kan jeg

Føle dit sind under min hud

så lad det brænde

tungt og længe

så jeg kan blive lyserød

Kære S

lad mig lide med dig

Det er

krampe krampe krampe krampe krampe

abstraktion

krampe krampe krampe krampe krampe

og vi to er

to ben.

og torso.

og to arme.

og hals. brækkende

og hoved.

og hjerne.

og hjerte.

og skridt. køn. lem.

kan jeg få lov

at

tage din hjerne i mine hænder

og slikke den

som min hund gjorde da jeg som barn havde slået mit ben.

kan vi være

barn og hund

og hund og barn

kan man tage dit hjerte

gøre det rødt igen

lade det svæve rundt i drømmenes

klare klare vand.

Kære S

salverne fyger om dine ører

men din hjerne

har ingen sår

. tror den

. vil den

jeg smører dit hjerte

når jeg kan.

men jeg er ingen god doktor

det ved jeg.

derfor dette ønske.

lad mig ikke stå som en tynd plat fernis.

hjerter har bobler. det ved jeg. Du skal også boble op

i røgen som er god og tyk.

mågerne skriger dig vågen i afgrunden.

og jeg, mit naive barn leger rundt og leder

efter afgrunden.

Dine øjnes skrig krymper mig op i din hjerne

og jeg vil bare spille basun og bækkener og stortromme

men der ikke plads

så jeg spiller piccolofløjte

og det er alt for skingert. det kan jeg se i dine øjne.

Kære S

skovene brænder omkring os, men skal vi slukke dig først?

skal vi ikke også brænde mine hjernetråde lidt?

bagefter kan vi gå forenede i kamp?

perspektiverne kan drejes, men vi sidder på dem. begge.

Kære S

du er ikke et menneske

det kan du ikke være

heller ikke jeg.

menneske rimer på moral og fysik. der kan vi ikke være.

lykken har vi ladet ligge på den tørre sten vi så da vi kravlede ud

af mødrenes åbninger.

Mennesker kan man ikke elske.

jeg elsker dig S.

Et liv?

Rejsen

Min rejse var lang, gik igennem intet. Altid Omgivet af skyggerne, som kom af lyset.

Jeg vidste ikke hvad det var – hvornår det begyndte, sluttede..

Hvor jeg var på vej hen, men vidste det var en rejse.

Jeg fejlede, svigtede. Døde undervejs; blev født på ny.

I alt jeg så – absurditeten herskede.

Al den smerte, al den anger, Jeg troede jeg var i helvede.

Mit eget lille private helvede. En flammende mur som adskilte mig fra resten af verden.

Tiden står stille, men kan ikke fanges. Glider igennem mine hænder når jeg prøver.

Kun dødens fremmarch gør mig bevidst om dens gang.

Den er for abstrakt til min begribelse – som denne rejse.

Min rejse gennem livet.

Byrden

Med rystende hænder vakler jeg frem.

Kvalt og blændet af den kvalme, som mine tanker har skabt.

Imens jeg kæmper for luft, banker mit hjerte i al sin kraft

Af mine tanker om livet

Det jeg fik givet.

Uden hensyn uden lyst.

Min krop den skriger; skriger efter trøst!

Men min stemme er væk, min mund af mistro stivnet.

Ingen vil forstå min største pinsel; at jeg blir syg af livet.

” Verden”

Jeg ser en verden af glas.

Så klar og klam.

Ønsker jeg kunne knuse de blanke vinduer.

Se det rene glas falde som spejlende spyd.

Spidde os ihjel med egen overfladisk tryghed.

Se glasset som det burde se ud.

Knust og stænget til; med det blod vi glemte vi havde...

Den fortabte generation.

Døbt af tidens kvaler fra den dag vi blev født.

Vores liv levet, til den dag, hvor vi ikke længes efter andet end døden.

Vi har lært af vores fejl. Fejlet dem igen, og fejet dem under gulvtæppet, til musikken af normens tryghed.

Lærdom om menneskelighed, er gået i forhistoriens glemte skab. Vi er de dømte. Dømt af de samme mordere som har skænket os livet.

Vi er den fortabte generation.

Som kun har til forskel fra forfædrenes overfladiske menneskelighed, at vi lever velvidende om at der ikke eksisterer ægte værdier, vi har ingen illusioner at knytte os til.

Ingen mål synes begribelige, andet end den intethed populismens slør har gemt så længe

Igennem intet, for intet, går vi dødens march.

Synger livets sang med dyb sørgmodig mumlen.

Vi ser efterladenskaberne af den før så selvhøjtidelige race, vakle rundt i Nihilismens ubrydelige greb, med den pinlige viden om vores egen selvforskyldte smerte

Med viden om vores egen magtesløshed overfor de menneskelige svagheder, vi bærer og skaber i vores sind.

Vi ved, at I denne Verden, med dette folk, er hver mand sin egen gud.

Og vi blir i hinandens liv, vores alles død.

Dybsindig vold

Arrene sprækkes, smerten skær.

Tanken om døden er pludselig så nær.

Blodet pibler, griser.

Løber som tårer ned af den forpinte krop.

Viser drengens råb om hjælp og stop.

Det mørknes og størknes.

Som personen med depressionen.

Smerten forvinder, da vreden fremtvinger.

Kniven igen.

Arrene sprækkes, smerten skær.

Tanken om døden er altid så nær.

Betydning.

Jeg vil rive jer ned fra jeres fantasi, og dennes opstillede liv.

Ned til mig og min verdensdepression.

Pege jer frem til alt det falske og forkerte, og mærke jeres hjerter hamrer jer til døde ved angsten om det virkeliges fald.

Og vi vil grine sammen. Til synet af livets kvalmende døde ansigt.

Vi vil smile uden betydning

Et liv?

Mit liv er en strøm af uforstyrrede refleksioner.

Skabt af indtryk og følelser,

som igennem vibrationer,

Skydes op i min hjerne og tegner mit liv.

Præger mit sind.

Skubber mig ind

Den sidste barriere.

Tiden rammer mig og jeg flygter med frygten om livets sorte ende.

Jeg tvinges tilbage til det flade syn.

Glemmer min trang til den psykedelisk sande side.

Til den ukendte frihed.

Får kun syrede smagsprøver på det psykotiske livs velsignelser.

Delt i to. I frygt og farver.

Skåret midtover, af tidens usynlige guillotine

En verden i had.

Vi skaber liv i had, og hader disse liv.

Græder for alle de fortabte sjæle, som vores had ikke nåede at ramme.

Vi hader døden.

Hader det vi elsker endnu højere.

Hader alt det had, vi skaber.

Så vi hader os selv

Evig kulde.

Ser i mig ikke stå ventende.

Mens jeg rækker min kolde hånd ud.

I vil mig måske ikke?

Jeg ønsker kun jer, ønsker kun mig selv i jeres øjne.

Men ser kun rygge. Ser kun sørgmodige blikke, bag stærke facader.

Ser flokke af tilfældige sjæle.

Uden betydning. Uden mening. Uden liv.

Hvad er vi uden hinanden?

Psyko.

På kanten til psykotisk flyder livets farver sammen.

Meningen er meningsløs.

Mit Intet er fyldt ud.

Smukkere har ingen set på verdens synder.

Jeg er den første, den sidste af min slags.

I bør frygte mig og mit syn.

Som Jeg frygter i vil.

I bør lytte til den hvisken, som kun jeg kan høre.

Hvis bare i kunne se som mig.

Føle som mig.

Dø som Jeg dør hver dag.

Blive genfødt fri fra verden.

Og flygte psykotisk

Til livets andet ansigt.

En mening

Danser for mig selv med lukkede øjne.

Beskriver hvert sekund i søvne, mens jeg nærmer mig havets kant.

Betragter fantasien i mit hoved, som opblomstre ved hvert et nyt trin.

Hver berøring mellem min krop og blæsten.

Vandene bredder sig. De fanger mine bevægelsers kraft.

Gemmer dem til evig tid i det blå dybs minder.

Udødeliggjort, tager jeg min afsked

trekantede lofter, med en anelse skygge drysset paa

\


Baer mig baer mig baer mig
dybere ned
kaere fortorv ned i kloakernes sunkne taager

Baer mig baer mig
baer baer baer
er sunde og saftige
suggerende ind i det naeste u!r!trolige
som blommer
det er roedt koed koed klaed dig huritgere paa som paastande passerende i pludselig pludren.

praek mig mere vanvid paa
pik pik praek
at pikke i jordens frosne doenninger fra
sorte huller af verdenshistorie. verdenshistorie. verdenshistorie. his dig op til huller
hulende havremarker. oede for foede. saa kan i laere det. vaesner.






kaem mig kaem mig kaem mig
dybere ind i de koedfulde haarsaekke der
sluger
slud
soelende
soender og
sammen
brydende med
brynjer af
bronzer
men ingen podier.
og ingen medaljer
og ingen musik
og ingen flag
og ingen fisse
men brynjer brynjer brynjer brynjer brynjer



dine haarsaekke er koedfyldte
dine oejenvipper haenger paa meget koed
der sidder saeler i
dine oejenvipper galer glemslen gammel mens mirakler moever sig ind under din hud
din hud paa oejnene der
febrilsk
flygter op i din hjernes kabinetter
saelerne galper. det ved du.




Imploder! for gudernes skyld. nu nu nu nu nu nu nu nu nu nu nu nej naade
konge naade
raader du over virksomme vulkaner
nej
saa smut
smid dig selv
i
glansbilleder
der kan sidde i smaa pigers boeger
som honning i peter plys' mundviger
som sukker i dine oejnes dirren
som kontrabasser uden staerke strenge, men med tynde regnbuer.



JA JA JA J AJ AJAJJA AJA SKAK MAASKE (?)
jeg kan spille
basun
ikke kriger
kun i himlen.

hahahahahahaha


te dig.




kan du
koge
kiggertsyn
klogt og
koldt ind til en
drik
der
dulmer
drengestreger og
dunkle
diodedroemmenaetter.

hjemloes i maanens lys loes. loes. loes.

mine haender fylder mig med mos og mug
der lever
i dine droemmes
droemme
-droemmeres
droemmetunger.



jeg kan vaerne allah n
jeg kan vaere alle guder og profeter
men kun paa fornavn
ellers mistes aanden aanden aanden.

mvh.

Cyber does not mean a coffeehouse in a library anymore. It is the awakening collective organism that flexes its united muscles. It does not only defend itself, it attacks. This evolutionary moment portends the subsequent logic that the digital autonomy is only a matter of time. With every war, the state will be forced out of the international republic of pirates more and more. The Web offers a new identity for dreamers, romantics, and anarchists, and this identity inspires the fight for the independence of the meanings exchange, and for the right to define one’s own degree of informational awareness, and involvement on one’s own.

http://www.looo.ch/global/2010-12/422-first_cyberwar

Mission Fuldført

Cykel: lappet √

Møbler: malet √

Tanker: tænkt √

Kvaler: kvalt √

Fisse: fået √

Blod: blandet √

Tur: taget √

Blær: blogget √

jeg beder dig:

FLERE FORVIKLEDE ÆSTETIKER

FLERE RUM MED KNOPSKYDENDE FORÅR

FLERE RUM MED TILSANDEDE MUNDVIGER I SOMMERHEDE

FLERE RUM MED GUSTENT HUD I NEDFALDENDE EFTERÅR

FLERE RUM MED HVIDE FULGE FLYVENDE I EN ISKOLD VINTERNAT

FREKVENTER MIG OFTERE MED DULME UDGYDELSER

FORSKRÆK MIG MERE MED DINE ØJNES STÆVNE

FORSTYR MINE BANER SÅ DE SKRIGER OP AD IGEN OG NED MÅSKE

FÅ STYR PÅ DINE HUNDES HUNDE

FORKLAR MIG KUN TING MED FAGTER PEGENDE MOD FURERNE I DE HVIDE VÆGGE

FREMSKYND ALLE DINE PROCESSER I ET VAKUUM UDEN GRÆNSER

FLÅ DIG SELV OG MIG OG TRYK CENTRIFUGER

FORPULEDE

PUBLISH PUBERTÆRE PUBER PIK PIK KIP

Fyld Mere På. Du Ved -- -- -- Det Er LørDag

Der. Er. Brug. For. Flere. Vilde. Punktummer.-Mangefarvede-.

OG BUKKER

FILM OS UDENOM VANDET

FYLD MINE TÅRER

MED VARME

LUFT

OG

IS

TAKKER TAKKER TAKKER

TAKKER TAKKER TAKKE

TAKKER TAKKER TAKK

TAKKER TAKKER TAK

TAKKER TAKKER TA

TAKKER TAKKER T

TAKKER TAKKER

TAKKER TAKKE

TAKKER TAKK

TAKKER TAK

TAKKER TA

TAKKER T

TAKKER

TAKKE

TAKK

TAK

TA

præst.

Bubber byder bombende bas bagud. mens mennesker mirakuløst. skyder sig selv sigtende sindsygt. præcist.

muskler

mange mennesker mader mig med mudder. mor mor mor. maddiker maddiker maddiker. muhammed. maskeret. mistelten.

indstød fredag fredag

maniske beskeder af ord, der flyder ud over grænser af hår og læber og sved og hat og børn.


kommer ikke længere måske.

videre .

vildt .


jeg tror på alt
du siger

lidt.

maveguld

Militser har indrettet

sig
hos

mine mavers stuer.

Militser spinder guld i min mave.

jeg tager kystbanen
op ad op ad op ad

de rumler og spinder og rumler
op ad op ad op ad

kystbanen bliver ved

og togføreren tager mig med
under kasketten

hen til katten
der kan ride os til de store hvide huse.
med kupler.

jeg drypper guld op ad vejene, og leger Hans og Grete
med disse hekse.

det stopper aldrig

op ad op ad op ad